Min dejlige base.

Ude godt men hjemme bedst, lige hvad min kære far ville have sagt. Hvor jeg dog savner ham i disse dage.

Det har været en hård uge, men også på mange måder en god uge fuld af dejlige overraskelser samt skønne mennesker. Jeg er lige kommet hjem fra Fredericia sygehus hvor jeg har været indlagt i denne uge. Et fantastisk sygehus med virkelig kompetent personale. Når man nu skal være der så er det jo fedt at man er omgivet at dygtige og humoristiske personer. Vedr. min nyresygdom, den er ikke til at blive klog på, men udelukkelsemotoden blev brugt, lige lidt hjalp det, så meget klogere er jeg ikke blevet, heller ikke lægerne. Tror de bander min sygdom langt væk nogen gange, he he. Jeg har ikke så ondt mere, men mine tal er stadig skæve. Såååååååå, fremtiden byder på forskellige mange prøver samt sygehusbesøg. Men gud hvor er jeg glad for at være hjemme igen.

Når man lander i uvishedens paradis som jeg har døbt min situation, så lære man at sætte stor pris på de små ting. I hvert fald andre ting, det er helt andre ting der glæder mig i dag end før jeg fik min nyresygdom konstateret. Jeg tager ikke livet for givet mere, det gjore jeg før.

Min base herhjemme er alfaomega, Rudi og hundene skal nok holde mig igang, hi hi. Nej pjat, de er med til at holde mig oppe sammen med alle der ringer, sender beskeder (FB og SMS), kommer på besøg, sender kort mm. Så mange mange tak til alle jer, der er med til at gøre min hverdag i uvishedens paradis et dejligt sted at være.

Nogle af de dejlige Gaver, Kort, Blomster mm. jeg har modtaget.

Mine to dejlige hunde.

Lige pt ligger de to fire benede og snorker, he he. Ren råhygge.