Så kom der endelig lidt overskud til at skrive lidt herinde.
Jeg har i dag været udskrevet i 14 dage, men er stadig på sygehuset x 3 ugentlig. Derfør var jeg indlagt i 5 uger på Fredericia sygehus med akut nyre svigt.
Det har været en tid hvor hele følelsesregisteret har været gennem pløjet op til flere gange. Men for at gøre en meget lang historie kort, så går det ganske langsom fremad. Dvs. at der er kommet lidt gang i mine nyre igen og at jeg ikke har været i Dialyse i over en uge. Så dejligt. Jeg er stadig i kemo behandling mm. og de tror på at det er den der er ved at virke nu. Samt at jeg kommer ud af dialysen helt på et tidspunkt.
Jeg nyder bare lige pt. at få lov til at være hjemme, det kan godt være det lyder dumt, men gud hvor jeg elsker mit hjem, min mand og mine hunde. Tror på at det er det halve at helingsprocessen at være i vante omgivelser. For man skal fanme have et godt helbred, når man er indlagt/er syg. Det hænger ikke helt sammen.
Jeg er der mest taknemmelige menneske på denne jord. Det bliver man, når man har været så tæt på at miste livet som jeg var. Jeg skylder Rudi alt, hvor er du bare for sej. Samt vores forældre for den store hjælp i har ydet. Plus alle jer andre som har været der, ringet, kommet på besøg, sendt alle mulige former for hilsner, blomster, gaver, smsér, udlånt udstyr, trimmet hund, malet, passet gården og meget meget mere. I drømmer ikke om hvor stor en forskel i gør og hvor fantastiske mennesker i er. Jeg er så stolt over at kende jer og vil ALDRIG glemme jer for det. TAK FOR ALT.
Nu tuder jeg :-)
Her kan i se alle de flotte blomster og gaver jeg har modtaget, der er for vildt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar