tirsdag den 27. marts 2012

En dag af gangen.

Skal / Skal ikke > min hverdag lige pt.

Har lige skrevet herinde at det går stille og roligt fremad, det gør det så ikke mere. Mine tal (Nyretal) er desværre igen i høj aktivitet, som vil sige at der er stor aktivitet igen i nyresygdommen og Nyrelægerne ved stadig ikke hvad der gør udslagene. (aktiviteten) Er i næsten daglig kontakt med dem. Senere på denne uge er jeg forhåbentlig klogere på om jeg skal have en nyre biopsi, have hård kemokur eller noget helt tredje.


 Problematikken ved nyresygdommen, er at når den kommer i aktivitet er den meget aggressiv og alt går bare så hurtigt, den gale vej. Jeg har haft den i over 8 år og har virkelig lært at leve med den og dens daglige begrænsninger. Men når den så sætter yderlige begrænsninger (som nu), hvor jeg ikke ved hvad der skal ske og hvad fremtiden bringer, så bander jeg den langt væk i et par timer eller tre. Smiler.

Uvisheden er til tider virkelig dræbende. I disse dage er uvishedens paradis (som jeg har døbt den tidligere) = Uvishedens helvede. Ikke kun fordi at der er en del ting jeg glæder mig til at være med til som jeg ikke ved om jeg kan være en del af, såsom 40 års fødselsdag x flere, et par agility kurser samt WAO. Men også fordi at jeg har fået en del dunk oven i hovedet i 2012. Hver gang det går et skridt frem, går det to tilbage.

Men jeg er en fighter og bliver ved med at håbe på det bedste, men frygter til gengæld også det værste. Det kræver squ et godt helbred for at være syg. He he. Som sagt før: Never lose HOPE.



God Påske til jer ALLE.

1 kommentar:

  1. Susanne - du er for sej!
    Jeg håber du kæmper dig igennem - nej, jeg ved, at du vil kæmpe dig igennem, og at du trods alt får en hyggelig fødselsdag og en dejlig påske sammen med Rudi og hundene.
    Knus fra Marianne

    SvarSlet