mandag den 26. december 2011

Juledagene.

Juleaften:
Juleaften var vi ude ved min søster og Co. Det var en dejlig aften i hyggeligt selskab. Vi var 6 voksne og 3 børn, og ca.400 gaver > he he. Måske ikke lige 400 men dahm der var mange. 

1. Juledag:
Alt julepynt blev pakket ned igen og der blev gjort rent. Så dejligt. Derefter var vi nede ved min dejlige farmor. Hun er 91 år men ligner en på 75 år. Hun er så frisk og frejdig, imponerende. Om aftenen var der ren rå hygge foran fjerneren.

2. Juledag:
I dag har vi været vildt aktive. Først var Lisbeth og jeg ude på en 7 km. morgentur. Imens satte Rudi julepynten på loftet og hængte en ny udendørs lampe op. Flot ser det ud. Her i eftermiddag har vi været i Jordrup og svømme med hundene.

Hvor har det været nogle skønne juledage, ingen ædegilder (julefrokoster) > Dem var vi til før jul. I morgen skal vi arbejde og lige pt. nyder vi freden, har to meget trætte hunde.


Lidt billeder fra i dag:











lørdag den 24. december 2011

Juleaftensdag.

Så blev det den 24. december 2011. Vi har lige været ude at gå en pragtfuld tur med hundene. Utroligt, i år er der plusgrader og sidste år samme tid vadede vi rundt i sne til knæene. Se lige: 24. december 2010.

Billeder fra gåturen:





















onsdag den 14. december 2011

Fantastisk tur til København.

I går var Annette, Michelle og jeg på tøsetur til København. Vejret var lidt surt, men trods kulde, blæst og regn var det en fantastisk tur.

Vi var i gågaden, inde at spise og i Tivoli. Vi fik ikke brugt nogen penge, men set en masse og nej, vi fejler ikke noget alvorligt he he. Vi gik rundt, så på butikker, snakkede og nød dagen. Da mørket på, tog vi i Tivoli, det var rigtig, rigtig flot.

Her lidt stemnings billeder fra Tivoli:



















tirsdag den 13. december 2011

Årets sidste stævne.

Søndag var vi til årets sidste agility stævne i år. Jule agility stævne på Farmen (Sannes hunde Center) med DcH Horesens som arrangør. Det var en meget lang dag, men hvor var det hyggeligt, sjovt, rigtig sjovt, gode baner, flotte udklædte dommere og hjælpere, rigtig flotte præmier, flot agility og en masse skønne mennesker. Humøret var højt fra start til slut. Fedt.

Rockie og Jari var også i hopla. Rockie fik en 1. pl. og en 2. pl. og havde en vældig fest på banen. Jari løb super godt, vandt Jule agilityen > Tid - Fejl - Ud og blev nr. to i SP 3. (Fejlfrit) Dahm nogle gode løb han havde og felter til UG +. 

Tak til alle for en dejlig dag og glædelig Jul & godt nytår til jer alle > Vi ses i 2012.



Dagens høst.

mandag den 12. december 2011

Lille overraskelse.

Da jeg åbnede min mail her til morgen var der en skøn lille overraskelse fra min skønne veninde, Tak Sanne, hvor er den sej.


lørdag den 3. december 2011

Hunde som børn.

Hvem sagde pakkekalender hi hi. Ja ja hunde som børn, Rockie og Jari har pakkekalender i år. Jari vandt en pakkekalender i oktober ved Ribe hundevenners agility stævne. Så skulle Rockie da også have, så jeg måtte på jagt.


Hver morgen flokkes de om at få fra pakkekalenderne, sikken fest. Det er i dag den 3. dec. og det er blevet til et vældigt hit, hvad skal det ikke ende med, hi hi.


Igen ser man at små ting giver stor glæde, hvor er det skønt.







fredag den 2. december 2011

Så kom vi ind i Dec.


Så er vi kommet ind i December, hvilket betyder:

1 uges ferie, hygge, masser af arrangementer og samvær med dejlige mennesker samt jul/nytår. Det er travl tid, men travl på en god og hyggelig måde, glæder mig.

Denne uge har været lidt hård ved den gamle. (mig) Men jeg har nydt det i fulde drag. Har haft et par sygehusbesøg, og vi har haft gæster 3 aftener ud af 4 samtidig har jeg haft en del arbejde der skulle passes. Så i dag står den på total afslapning. Måske jeg når at købe et par julegaver - hvem ved.

Skal i hvert fald ud at nyde dagslyset lidt, så en laaang gåtur med Jari og Rockie  har højeste prioritet. God weekend til alle.


fredag den 25. november 2011

Øjenlysning.

Gode nyheder.

Jari blev i går øjenlyst og har INGEN tegn på arvelige øjensygdommene - der er sat kryds i "FRI" ved dem alle. (De øjensygdomme der er testet for). Det er så dejligt.

Underbemærkning stod der: OU: Visible (synlige) suturlinier bageste linsekapsel.

Uha tænkte jeg, da jeg ikke har prøvet det før. Men dyrlægen forklarede at det er ikke noget at være bange for. Det er helt fra hvalpestadiet hvor linsen blev dannet / groede sammen. Det har ingen betydning men hun skal skrive det. Så py ha.


Øjenpaneldyrlægernes hjemmeside: http://dsvo.dk/

søndag den 20. november 2011

Dansk Klubchampion.



Vi har haft en hyggelig dag i Middelfart til KSS (Klubben for små selskabshunde) udstilling. Kromfohrländeren skulle i ringe som de første, dejligt. Så er vente tiden ikke så lang. I dag var vi 3, to hanner og en tæve. Vi skulle ind som nr. tre, Jari gik flot, flotte bevægelser også selv om gulvet var meget glat og ringene meget små. Men det gik og dommeren roste ham rigtig meget. Fedt. Jari fik:

 Excellent, CK, 1 PLAC, BIK, CLUBCERT, blev BIR.

Derudover fik han sit 4. Klubcert og blev

DANSK KLUBCHAMPION.





På vejen vej kørte vi en tur ned omkring vandet og gik en skøn tur og fik taget lidt billeder. Skønt at blive blæst igennem. Stranden det perfekte sted at få ny energi.









søndag den 13. november 2011

Kunne næsten ikke tro det.




Se lige her, det er for vildt. Konklusion jeg har de to bedste hunde på denne jord. I er nok ikke enige, men i min verden er Rockie og Jari bare unikke.

I går var vi til det årlige klubmesterskab I DcH Give. Stemningen var høj allerede fra morgenstunden. Jari skulle stille op i Agility og Rockie både i Agility og Rally O.

Første blev Agility´en afviklet. I agility løbet skulle Rockie løbe først, hvor jeg elsker den gamle dreng, tyvstart og en flyver på balancen, så 5 fejl. Så var det IPO hunden Jari, han var tændt, meget tændt, han løb en bane og jeg en anden. Ved balancen hamrede han ned, stod perfekt og da jeg sagde værsgo sprang han op og bed mig i armen (ikke hårdt), der røg min koncentration, jeg flækkede totalt af grin, hvad kan man ellers? Så Jari får 12 for underholdning.

I andet gennemløb (spring løbet) var både Rockie og Jari fejlfrie. Rockie løb så fint og med rigtig god fart. Jari løb bare perfekt og som skudt ud af en kanon. Simpelthen perfekt.

Så var Det Rally O. Rockie og jeg er lige begyndt at gå til Rally O, har været det 4 gange, så det var bare for at prøve det. Det var en begynder bane og Rockie gik rigtigt fint. Da vi færdige var det mig der fik skæld ud, he he. De steder der var blevet trukket var det mig der havde lavet fejl, det er fedt at få en god tilbagemelding. Tak for det Lone. Det var rigtig sjovt at prøve. 

Om aftenen skulle vi så til afslutningsfesten. God stemning, total mange grineflip og kanont selskab. Mange gode indslag , super afslutningsfest > Godt gået af aktivitetsudvalget.

Dagens/årets resultater:

Rockie:

1 pl. i Agility.
1 pl. i Rally O. (Begynder > 87 point.)
KLUBMESTER I AGILITY 2011.


Jari:

1 pl. i Agility.
De 3 bedste Agility resultater i 2011.
Det bedste resultat ved DM 2011.
KREDS MESTER 2011.
2 fl. vin fra kredsen > Nr. 3 ved JYSK.
2 fl. vin fra kredsen > Nr. 3 ved DM.

Derudover tre erindrings pokaler fra 2010:
De 3 bedste Agility resultater i 2010. (Jari)
Det bedste resultat ved DM 2010. (Jari)
Deltaget i flest konkurrencer i 2010. (Jari og Rockie)

Jeg modtog også en 10 års nål.


Jeg er stadig ikke helt kommet over alle de flotte resultater jeg og hundene har haft, alle de pokaler vi skulle have med hjem og flotte ord der blev sagt om mig i går. Men nyder lige pt. øjeblikket.







fredag den 11. november 2011

Årets DcH afslutning.

Denne weekend skal vi til årets klubmesterskab i DcH Give.
Det er en af årets bedste dage, glade mennesker, flot hundearbejde, kanon fest og derefter juleferie fra træningen. Ikke min træning men holdende.

I år skal både Jari og Rockie stille op i Agility. Derudover skal Rockie stille op i Rally O for første gang, det bliver sjovt, vi har været til Rally O træning 4 gange :-)


Elsker dette billede, Jari ligner sin mor rigtig meget, netop på dette billede.

torsdag den 10. november 2011

Trække-Tov & Snore.

Trække-Tov med Kanin, Får eller Ko skind. 50-55 cm.

Snore ca. 150 cm. incl. karabinhage.

Se forskellige farvekombinationer nedenfor: