mandag den 31. oktober 2011

Uge 43 og DKK Ribe.

Tiden flyver og bladene falder af træerne. Efteråret er kommet til Danmark og de levende lys skal vi have tændt, elsker det.



I tirsdags var der en lille konkurrence på Fart og motivations holdet og der kunne vindes guffer til H og H.F. Sanne havde sat en bane op vi alle skulle løbe, den hurtigste fejlfrie H. vandt. (I første løb) Jari vandt Go Jari, men det bedste var at i de to efterfølgende løb, forbedrede han sin egen tid hver gang. 2,5 sek ialt, det var squ okay. Rockie var til Rally O for 3. gang. Han syntes det er en fest og jeg er ved at fatte det, ok ikke alle skiltene er på plads, men mon ikke det kommer.

I lørdags havde jari og jeg en super hyggelig dag i Ribe med masser af fed humor, til tider den grove, så fedt. Ribes hundevenner havde atter engang fået arrangeret et super godt stævne. Også selvom der blev vandet en del mere vand end planlagt. Var alt klappet og klar, godt gået. Jari løb godt og i AG 3, vi blev nr. 2 og var 0,97 sek fra et AG cert. (Stort tillykke til Preben). I SP 3 blev vi nr. 4 (fejlfrit) og i SP 3 extra blev vi disket, da jeg mistede et skidt og derfor ikke nåede at lave et planlagt skift. Men Jari løb godt.

I ugens løb har sygehusene været besøgt en del, er jeg blevet klogere, no. Har lige været afsted igen i dag, så håber jeg ved mere i morgen vedr. hvilken behandling jeg skal i. Så hjælp mig meget gerne med at krydse alt hvad krydses kan.

Lige til sidst - Se lige den flotte artikel Eva Dinesen har skrevet om DM i Odder i DcH Bladet. Se side 24 og 25. Flot skrevet Eva.


mandag den 24. oktober 2011

Kromier på besøg.

I går fik vi besøg af Vibeke, Peter, Cicci og Kikki. Hvor var det bare vildt hyggeligt og alle fire hunde nød virkelig. Vi nåede lidt agility og en gåtur inden kaffen og snakken. Hundene får UG+ for opførsel :-)

Her lidt billeder:













lørdag den 22. oktober 2011

Kan det lade sig gøre?

Kan det lade sig gøre at nå bunden den ene uge og ugen efter føle sig klar til kamp igen ?

Det er et spørgsmål jeg tit har stillet mig selv. Jeg har haft en nyresygdom i de sidste 8 år og har haft mange op og nedture grundet deraf. I sidste uge fik jeg af vide at min nyresygdom atter engang er i aktivitet/udbrud. Øv øv hvorfor er det altid mig der skal rammes var min tanke i de første par timer efter jeg fik beskeden, jeg orker squ ikke en gang mere med Kemo og alt det andet skidt, de propper i mig. Så fik jeg en god snak med Rudi og mange af dem jeg holder utrolig meget af, det hjalp. Life must go on.

Så Lørdag tog jeg på et planlagt agility kursus med Ann-Britt, det var vildt godt at komme lidt ud og både Jari og jeg nød det. Tak ti Ann-Britt og alle de andre deltagere for en skøn dag. Søndag skulle jeg være kursusleder samt have hund med til Kreds 2 kursus agility med Tina Tøndering i Give, der var min krop såå træt og jeg havde vildt ondt, men ud over der var det en kanon dag. Så atter en weekend med agility. Skønt.

Mandag skulle jeg så have dommen/beskeden, men prøvesvarene var ikke kommet, så det blev udskudt til tirsdag, men de viste ikke rigtig hvad de skulle stille op med mig og min faste nyrelæge havde ferie, såå ingen besked får hun kommer fra ferie på mandag. Det er en sjælden nyresygdom jeg har, så ikke mange er meget for at tage ansvar/beslutninger får de har konfereret med andre nyrelæger. 

Uvisheden er den værste, den trækker tænder ud. Klar besked kan jeg forholde mig til også selvom beskeden ikke er positiv men negativ.

Onsdag startede med 2. sygehus besøg i denne uge og en tur omkring min egen læge samt apoteket. Derefter blev der pakket og turen gik til Hals i sommerhus, os alle fire. Vildt fedt at komme lidt hjemmefra samt blive luftet godt igennem på stranden. Der er utrolig hvad havluft kan gøre ved mig, jeg elsker det. Det er som jeg glemmer alt omkring mig. Selvfølgelig gør jeg ikke det, men det gør noget ved mig og i de svære perioder i mit liv, gør knapt så ondt når jeg opholder mig der. En stort tak til min mor og Gert for nogle skønne og afslappende dage. Det er altid en fonøjelse at komme op til jer. Tak.

Så tilbage til starten: Kan det lade sig gøre at nå bunden den ene uge og ugen efter føle sig klar til kamp igen.

JA det kan lade sig gøre. Jeg føler mig helt klar til kamp igen, så kom bare an.


Skønne billeder fra stranden:

















fredag den 14. oktober 2011

Hjælp det roder.

Vores hus ligner noget der er løgn, øhh hvad sker der lige. Der er ikke gjort rent i 14 dage, må hellere kommer i gang. Vi har været af sted hver weekend og i hverdagen kalder arbejdet, det er ikke nemt, hi hi. Nå men jeg når det nok, der er 7,9,13 aldrig nogen der har stjålet mit skidt/rod før. Jeg har lige bestilt og modtaget en masse fleece til at lave tov og liner/snor af. Det er overalt. Men sikke fede farver. Nu ved jeg hvad jeg skal få vinteraftenerne til at gå med.

Nyder lige pt. de flotte farver der er udenfor, se lige:



Denne weekend byder på, agility kursus med Ann-Britt lørdag og Agility kursus med Tina Tøndering søndag. Glæder mig helt vildt.

Nu går jeg i gang :-)



 

tirsdag den 11. oktober 2011

Kreds 2 Agility kursus m/ Tina Tøndering.

Tina har 2 Border Collies der trænes i agility. En på 5 år (Murphy) og en unghund (Zoya) på 13 mdr. Hun har løbet agility i 7 år, har vundet DM 2 gange og sydjysk mesterskab. Murphy har desværre problemer med at springe og Tina er i den forbindelse blevet en del erfaringer rigere i forhold til agility. Tina er nu i gang med at træne Zoya op til agility.

Kursus var for trænere der har begynder hold. Vi startede undervisningen med teori omkring opstart af nye hunde på agilitybanen, banebygning, indlæring af forhindringer, handlingsteknikker mv. Herunder også opstart og  træning af springteknik. Efterfølgende viste Tina nogle nogle af kombinationerne til springteknik med sine egne hunde. Om eftermiddagen var det så hundenes tur. Det var en rigtig god dag, alle fik noget med sig hjem, såå dejligt. En stor tak til Tina for en lærerig dag samt til Betina (køkken) for dejlig mad.





Se flere billeder fra dagen på:


-------------------------------------------------------------------------


Dette er hvad mine hunde laver, når deres moar er ude at være kursusleder :-)


Den omvendte verden.

I Lørdags var vi på eftersøgningskurses 1. dag. Da jeg måtte overgive mig sidste lørdag. Rockie måtte igen blive hjemme, da han havde spist et eller andet ikke helt dødt. (ødsel) Det gav lidt maveonde og han var ikke helt på toppen. Så Jari måtte igen med. Jari var igen super sej, han fandt en tot menneske hår og et lille stykke slange, er mega stolt af ham, han er som sagt ikke trænet i eftersøgning, men det skal vi helt klart til at træne meget mere.











Det har været nogle super gode og lærerige kursusdage så en stor tak til vores instruktører: Peder Søndergaard, Poul Bech og John Bermann. Tak til Helle Troelsen for at holde flot styr på tropperne samt til alle de andre deltagere for godt selskab.

Se billeder fra dagen på:

https://picasaweb.google.com/109575312412543586864/2011HerningEftersGningstjenesten#

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

I Herning var Jari den eneste "lille" hund der var med samt den eneste hund der ikke var lydighedshund, men agilityhund, men agilityhunde har da også en næse og elsker at bruge den. Havde vi stået på en række kunne man godt have taget et billede og skrevet under > Find fejlen :-) Nej spøj til side. Jeg syntes faktisk det er tankevækkende. Men det er måske fordi at jeg elsker næsearbejdet ligeså højt som agility. Eller rettere sagt jeg elsker alt hunde arbejde samt at finde nye udfordringer til mine hunde. Når jeg tænker over det så kan de faktisk rigtig mange ting.

Rockie > Lydighed, startede som lydigheds hund og har været til en del lydighedskonkurrencer og er B hund. Agility, er Kl. 3 hund og været til rigtig mange konkurrencer i årenes løb, er nu senior hund, rigtig mange forskellige tricks, svømme/bade, eftersøgningshund, har været det siden 2008 og eftersøger både felt, nedgravet og runder, Rally O (er lige startet på Rally O) samt være en skøn familie hund mm.

Jari > Lydighed, kan rigtig mange af øvelserne men har aldrig kokurreret deri. Agility, er Kl. 3 hund og er ude til rigtig mange konkurrecer årligt. Spor, eftersøgning (under oplæring), Udstille/udstilling, ringtræning, svømme, forskellige tricks, samt være en skøn familie hund mm.

Pyyyy det er lidt vildt, mange timer er brugt, hvor herligt :-)

fredag den 7. oktober 2011

mandag den 3. oktober 2011

Eftersøgningskursus i Vejen.

Søndag skulle vi så af sted på eftersøgnings kursus i Vejen 2. dag. 1. dag af kursus som vi måtte melde afbud til har vi fået tilbudt i Herning næste lørdag, dejligt så kom vi med alligevel :-)

Jeg måtte have Jari med i stedet for Rockie, han havde fået en rift under eftersøgningen i lørdags og måtte blive hjemme. Jari er ikke oplært i at søge/finde, så jeg var lidt spændt. Ham havde et super "gå på mod" og tog kampen op. Han gjorde det vildt godt og fandt mange genstanden, så jeg var vildt stolt af den lille Kromi.

Det var en super fed dag, gode arealer, kanont vejr, gode underviserer og super godt selskab. Jari blev bidt af det så vi arbejde helt sikkert videre med søgearbejdet med ham.

Lidt billeder fra dagen:










Se flere billeder på:




Det er ikke skidt uden at det er godt for noget.

Lørdag var en af de dage. Jeg vågnede 1,5 kg tungere end jeg gik i seng, vand, vand og vand var forklaringen. Øv øv skulle havde været på eftersøgnings kursus med Rockie i Vejen men måtte melde afbud og kravle tilbage i seng > afvanding måtte der til. Jeg stod op ved 13.00 tiden og havde allerede der tabt det meste igen og havde det allerede meget bedre. Jeg har snart prøvet det så mange gange, så mon ikke jeg vender mig til det engang. No, tror det ikke :-)


Ved 14.00 var jeg lige på vej ud af døren, skulle ud at gå med hundene, da telefonen ringede. Det var en jæger der havde tabt sine solbriller under en jagt samme morgen. Så vi kørte derud i stedet. Da jeg havde fået alle oplysningerne, var det Rockies tur. Ca 400 - 500 m  fra start fandt Rockie solbrillerne. En meget glad ejer, solbrillerne havde han fået af sin søn, der havde haft dem med hjem til ham fra Afghanistan. Dejligt at kunne hjælpe og se glæden i anders øjne.

Var bare så stolt af min lille hund. Den gamle kan endnu :-)

Stolt Rockie med de fundne solbriller: