lørdag den 22. oktober 2011

Kan det lade sig gøre?

Kan det lade sig gøre at nå bunden den ene uge og ugen efter føle sig klar til kamp igen ?

Det er et spørgsmål jeg tit har stillet mig selv. Jeg har haft en nyresygdom i de sidste 8 år og har haft mange op og nedture grundet deraf. I sidste uge fik jeg af vide at min nyresygdom atter engang er i aktivitet/udbrud. Øv øv hvorfor er det altid mig der skal rammes var min tanke i de første par timer efter jeg fik beskeden, jeg orker squ ikke en gang mere med Kemo og alt det andet skidt, de propper i mig. Så fik jeg en god snak med Rudi og mange af dem jeg holder utrolig meget af, det hjalp. Life must go on.

Så Lørdag tog jeg på et planlagt agility kursus med Ann-Britt, det var vildt godt at komme lidt ud og både Jari og jeg nød det. Tak ti Ann-Britt og alle de andre deltagere for en skøn dag. Søndag skulle jeg være kursusleder samt have hund med til Kreds 2 kursus agility med Tina Tøndering i Give, der var min krop såå træt og jeg havde vildt ondt, men ud over der var det en kanon dag. Så atter en weekend med agility. Skønt.

Mandag skulle jeg så have dommen/beskeden, men prøvesvarene var ikke kommet, så det blev udskudt til tirsdag, men de viste ikke rigtig hvad de skulle stille op med mig og min faste nyrelæge havde ferie, såå ingen besked får hun kommer fra ferie på mandag. Det er en sjælden nyresygdom jeg har, så ikke mange er meget for at tage ansvar/beslutninger får de har konfereret med andre nyrelæger. 

Uvisheden er den værste, den trækker tænder ud. Klar besked kan jeg forholde mig til også selvom beskeden ikke er positiv men negativ.

Onsdag startede med 2. sygehus besøg i denne uge og en tur omkring min egen læge samt apoteket. Derefter blev der pakket og turen gik til Hals i sommerhus, os alle fire. Vildt fedt at komme lidt hjemmefra samt blive luftet godt igennem på stranden. Der er utrolig hvad havluft kan gøre ved mig, jeg elsker det. Det er som jeg glemmer alt omkring mig. Selvfølgelig gør jeg ikke det, men det gør noget ved mig og i de svære perioder i mit liv, gør knapt så ondt når jeg opholder mig der. En stort tak til min mor og Gert for nogle skønne og afslappende dage. Det er altid en fonøjelse at komme op til jer. Tak.

Så tilbage til starten: Kan det lade sig gøre at nå bunden den ene uge og ugen efter føle sig klar til kamp igen.

JA det kan lade sig gøre. Jeg føler mig helt klar til kamp igen, så kom bare an.


Skønne billeder fra stranden:

















1 kommentar:

  1. Søde Susanne - du er bare for sej!!!!!
    Jeg håber vi ses i Ribe på lørdag.
    K.h. Marianne

    SvarSlet