Mor og Gert - I gør mig så stolt og jeg er vildt imponeret....

Her sidder jeg og tænker tilbage, på de sidste 6-7 uger. 

Fra at alt var "normalt" til at alt lige pludselig stod på hovedet.

Fra at jeg kunne komme op til jer som datter til at jeg skulle komme på sygehuset som pårørende.

Fra glade og hyggelige samtaler i telefonen til at skulle ringe i tiden og utide, for at høre hvordan det går.

Fra at være glad til at være skide bange.

Mor og Gert, i har været igennem hele følelses registret de sidste 6-7 uger, ligefra sjok, frustration, uvidenhed til vished, håb og glæde. 

Fået de beskeder af læger, ingen ønsker. 

I har kæmpet for hinanden samt hver for sig, på skift. 

Jeg er imponeret over jeres livsglæde, livssyn, kampgejst samt jeres måde at støtte hinanden på i med- og modgang. I er for seje og skabt for hinanden.

Så stolt over at i er mine "forældre", ja ja min mor og pap. Jeg kan se hvor jeg har min styrke og kampgejst fra.

Det er godt en uge siden jeg hjemvendte fra Hals, hvor jeg var oppe og hjælpe lidt til. Der oplevede jeg. at alle, familie, venner og naboer stod på spring for at hjælpe til. Fuck det er fedt, at være en del af.

Trods ovennævnte, har det været 5 skønne dage i Hals, vi har rå hygget, slappet af, gjort lidt rent, ryddet lidt op, været i Hals, og været på stranden. 

Elsker jer meget højt.