onsdag den 20. november 2019

Fra tanke til handling - Gabi skal have hvalpe.

Vi har aldrig prøvet at have hvalpe før. (Vi har faktisk altid haft hanhunde).
Vi har altid været så heldige, at vi har kunnet købe os til fantastiske hunde. 

Men Gabi er bare en ener - I vores verden. Hun har hele pakken. 
Jordens skønneste hyggehund, fantastisk temperament, er godt bygget, hviler i sig selv, er altid glad, 
elsker at arbejde og samtidig har hun et fantastisk drive/gåpåmod.

Så efter mange overvejelser - besluttede vi os for - at selvfølgelig skulle Gabi da have hvalpe. 
Vi vil jo også meget gerne selv beholde en hvalp efter Gabi.




I vinteren 2017 tog jeg opdrætter uddannelse og fik kennelmærke:

Kromipower´s

Derefter blev Gabi øjenlyst, fik taget røntgenbilleder samt taget alverdens tests.

Tjek til disse to ting, så kunne jeg begynde at se på hanhunde, stamtavler, test mm. Jeg kender efterhånden mange i Finland som har "Kromfohrländer", så jeg startede der.

Jeg var så heldig at en af de hanhunde jeg have set på, kom på besøg ved de nordiske mesterskaber i Agility i Finland, sidste år i august.

Både Gabi og jeg faldt pladask for ham.
Han har et helt fantastisk temperament, er godt bygget, er fræk, bevæger sig godt mm. Han er bare fantastisk. Så valget faldt på ham.


Skip.

Så skulle Skip (hanhunden) registreres i DKK samt have lavet de sidste tests og Gabi skulle øjenlyses igen. Det er foråret 2019 gået med.

Vi besluttede at det skulle være frostsæd, da der er meget langt til Finland med en højløbsk tæve.

Så jeg fik snakket med Kathrine Kirchhoff i Hinnerup, hun er reproduktionsdyrlæge.
Vi fik aftalt det nødvendige. 







Så kunne projekt frostsæd starte.
Sidst i september i år, fik vi tilsendt frostsæd fra Finland til Danmark.
Så skulle Gabi bare komme i løbetid.

Efter AWC i september, har Gabi holdt pause fra agility.
Vi har lavet fitness, næsearbejde og gået lange ture.

Det har været så hyggelig. Gabi kom i løbetid midt oktober.



Torsdag den 17-10-2019.

Første brunstkontrol i Hinnerup - alt var super fint.
Samme dag var vi til tjek ved MAGTOR, så hun har de bedste forudsætninger
for en eventuel graviditet. Easy var selvfølgelig også med.
MAGTOR - Tak for jer.






Mandag den 02-10-2019.

2. brunstkontrol.
Dejlig gåtur i Hinnerup inden - Så hyggeligt.





Tirsdag den 22-10-2019.

3. brunstkontrol. 
Atter en skøn gåtur efter en vellykket tur til Hinnerup.






Onsdag den 24-10-2019:

4. brunstkontrol - Jackpot.
Inseminering med frostsæd fastsat til fredag kl. 18.00.


Dejlig tur i skoven mm. i Hinnerup efter kontrollen.








Fredag den 25-10-2019:

Inseminering med frostsæd kl. 18.00.
Det var en fantastisk oplevelse - Gabi var bare så cool.
Både Rudi og jeg var stadig helt høje da vi kom hjem.

Det er så vildt at det overhovedet er en mulighed. 
Tusind tak for den bedste behandling til dyrelæggruppen Frijsenborg.
I er de bedste.





Den fineste lille "lykke" befrugtningsfrø.
Den bliver brugt ved alle insemineringer.
Det er først når der kommer "grønne hvalpe" de stopper. LOL.




Så var det bare at vente.
Uha ventetiden var lang.



Mandag den 18-11-2019:

Gabi skulle scannes, det var dag 27/28.
Gabi er med hvalpe. Kathrine kunne se 7 hvalpe.





Det er så vildt - Vi kan næsten ikke tro det.
Men vi glæder os såååå meget.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar